Karoline Grønnehøj
Autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi/psykoterapi
Jeg er 50 år gammel og bor i København med min partner og vores 3 børn. Jeg er et meget socialt menneske og har en stor appetit og nysgerrighed på livet, som jeg tænker skinner igennem i mit arbejde som psykolog. Jeg nærer en virkelig stor kærlighed for mit fag og kunne ikke tro mit eget held, da jeg for mange år siden begyndte at dykke ned i samtaleterapiens livsbekræftende og overvældende verden. Tænk at være så privilegeret at få lov til at følges noget af vejen med mennesker på deres rejse i livet. Gå ved siden af og være vidne til så mange forskellige måder at være i verden på. Lytte til fortællinger om det livet giver og tager og på nært hold se mennesker skabe mening, rytme og sammenhæng i levet liv fyldt med selvmodsigelser, uforudsigelighed og begivenheder der ikke altid lader sig forklare.
Jeg har arbejdet indenfor en række forskellige behandlingsområder i både privat og kommunalt regi. Den røde tråd i mit arbejde som psykolog har været samtaleterapi; individuelt, parvis og i grupper med mennesker i alle aldre og med meget forskellige baggrunde og levet livet bag sig. Jeg har i alle årene og sideløbende med mine ansættelser haft privat praksis, og er så privilegeret, at jeg har en del klienter som jeg har fulgtes med de sidste 10-15 år på livets vej, i livssituationer der har været svære og kaldt på ny inspiration, støtte, opbakning og følgeskab.
Karoline har hjulpet mig igennem en række livskriser gennem de sidste ti år. Jeg har prøvet andre terapeuter, men jeg er hver gang endt tilbage hos Karoline, når livet har været svært, eller jeg har haft brug for en fortrolig samtalepartner at sparre med.
Som terapeut kombinerer Karoline en høj psykologisk faglighed med stor empati og livsindsigt. Man mærker tydeligt, at hun er flittig til løbende at tilegne sig ny viden og metoder, som hun kompetent og hensigtsmæssigt integrerer i terapien.
Karoline har altid mødt mig i øjenhøjde og taget udgangspunkt i mine aktuelle problemstillinger. Men hun har også hver gang formået at løfte mit blik, så jeg kunne nå nyttige erkendelser, som jeg sikkert aldrig var kommet i nærheden af på egen hånd.
Jeg kan varmt anbefale Karoline som psykolog for alle, uanset problemernes karakter og størrelse.
Ståsted teoretisk og værdimæssigt
I mit arbejde som psykolog er jeg optaget af at indtage en nysgerrig og uhøjtidelig position, hvor jeg samarbejder med mine klienter om at skabe udvikling og forandring. Samtidig arbejder jeg også ud fra devicen om, at det der allerede ér giver god mening. Vi senmoderne mennesker har en tendens til at tro, at det vi skal blive bedre til er at mestre, fixe og håndtere alting. Jeg tænker at mennesker og deres liv og handlinger giver god mening ud fra de forhåndenværende betingelser – og ud fra de ekkoer fra fortiden der også spiller ind i vores håndtering af livet – nu.
Folk går rundt i deres eget lille individualistiske rum og skal have alting til at fungere, og hvis de ikke kan det, er det en svaghed, de bare kan klandre sig selv for. Hvorfor er der ingen, der siger, at de ikke vil finde sig i det?
Naja Marie Aidt, Politiken, 4. februar 2007.
Vi psykologer er både forskellige som mennesker, men er også inspireret af forskellige psykologiske teorier og metoder. Ofte er det sådan, at de teorier, man som psykolog er mest begejstret for, ikke er tilfældige, men også forbinder sig til ens værdier og menneskesyn uden om det professionelle virke i øvrigt. Sådan er det i hvert fald for mig og når jeg siger, at jeg er inspireret af den systemisk/narrative teori og metode så er det fordi at der, lige præcis her, er højt til loftet. Her ses mennesket først og fremmest som et relationelt væsen der altid allerede er del af fællesskaber, et samfund og en kultur, der på godt og ondt er med til at påvirke os.
Er det f.eks. ok at have det dårligt, sørge, være vred, trist, desperat og opgivende igennem måske lang tid, eller er der en kritisk stemme der dømmer dig for at have det sådan? Mine mange samtaler med mennesker har gennem årene lært mig, at sådan forholder det sig faktisk ofte. At vi ved siden af vores problem bakser med at ”sådan burde vi ikke have det”.
Narrativ/systemisk terapi stiller spørgsmålstegn ved det eksisterende, alt det der tilskriver sider af livet sandhedsværdi, og som vi derfor tager for givet, og stopper med at stille spørgsmålstegn ved. At stille spørgsmål åbner for flere mulige måder at leve på – og det er her frihed findes. Der er altid sprækker i de historier vi fortæller os selv om os selv og hinanden, og det er gennem udforskning af disse sprækker at livet kan begynde at fortælles og (op)leves på en ny og mere meningsfuld måde.
En anden teoretisk opmærksomhed jeg har med mig er antagelsen om, at mennesker altid gør det bedste de kan, ud fra de handlemuligheder de har til rådighed. At gå med denne overbevisning som terapeut betyder noget særligt for samtalerne. Der er som udgangspunkt ikke noget der er forkert og som skal fikses. Alt er som det skal være, der er blot noget der gav mening engang, som ikke længere er meningsfuldt nu. Det kan være gamle strategier, tanke- og handlemønstre der sikrede en platform og medvirkede til overlevelse tilbage i tiden, og som nu af forskellige måske ukendte årsager er blevet for ekstreme eller uhensigtsmæssige, og som besværliggør relationen til dig selv og andre mennesker. Der er altid en god grund til at vi gør som vi gør – selvom det kan være vanskeligt at se med det blotte øje.
Det kan også være at livet har overrasket på en måde, der gør det vanskeligt overhovedet at opleve, at der findes veje at være i det på. Som om der ingen mening eller handlemuligheder er, eller kræfter til at udholde det der sker omkring- og indeni dig. Her kan det være hjælpsomt at have en som mig at følges med for en tid.
