Forældresamtaler

At blive forældre er en stor, glædelig og til tider vanskelig opgave.

Jeg er meget vant til at tale med forældre og har gennem mange år vejledt og rådgivet forældre ift det den svære og til tider krævende opgave det kan være at være nogens forælder, rollemodel, rådgiver og omsorgsperson. At være forælder er måske den vigtigste og mest betydningsfulde opgave vi får tildelt her i livet, og lige netop derfor er det nemt at føle sig usikker og mislykket, hvis ens barn ikke trives eller har nogle mere specifikke vanskeligheder. Mange forældre slås med skyld og dårlig samvittighed krydret med bekymringstanker, angst og usikkerhed omkring deres barn fremtid, når der er kriser og udfordringer på vejen. Denne cocktail er ekstremt opslidende, og det kan være hjælpsomt at blive støttet og guided i sit forældreskab for igen at få fornemmelsen af mening og retning i alt det svære.

Jeg har solid erfaring med:

  • Hverdagsproblematikker
  • Særlige/specifikke problematikker; herunder særligt angst
  • Skilsmisseproblematikker
  • Voksne børn og deres forældre

 

Ved mine møder med Karoline er jeg altid gået derfra med følelsen af, at jeg er blevet meget klogere på mig selv og min familie.

Jeg (og mine omgivelser) kan se, hvor meget jeg har udviklet mig fra min start hos Karoline til nu.

Karoline er fantastisk at sparre med, jeg er aldrig gået derfra med følelsen af, at jeg er forkert eller at min tvivlen på mig selv (som har givet mig tanken om, at jeg er forkert) er forkert. Da jeg startede hos Karoline, var det med en indsats, hvor jeg satte ærlighed og åbenhed i forreste række uanset, hvor slemt jeg end selv syntes det var, dette resulterede i en perfekt følelse af ligeværdighed mellem os. Karoline er fantastisk til at møde en, hvor man er, stiller nysgerrigt spørgsmål til samtalen, som gør man gennemtænker situationen og kan se tingene i et andet perspektiv.

IconJosefine, 37 år