Parterapi

Vi går ind i parforholdet åbne, ubeskyttede og sårbare med ideen om, at her kan jeg komme til at høre til…

Desværre står rigtig mange par i problemer igennem længere tid, før de tager skridtet og vover sig ud i parterapi. Det er der flere gode grunde til. En af dem kan skyldes ideen om, at parforholdsproblemer er noget man håndterer selv bag lukkede døre uden tilskuere på og hvis dét ikke lykkes så bliver man skilt – altså et enten eller. En anden barriere kan være ideen om, at det at mestre et parforhold er noget der sker ”naturligt” i stil med dengang I forelskede Jer i hinanden. Når livet så udfordrer er det nærliggende at tænke, at det er jeres følelser for hinanden der er noget galt med, og at det er et håbløst projekt at forsøge at puste liv i noget der ligger så uendelig langt væk.

Men faktisk er det naivt at tro at livets sværeste projekt bare fungerer af sig selv. Vi står i denne vilde fusion som et parforhold er, børn der nogle gange kommer oveni samt et liv der skal håndteres med alt hvad der dertil hører.

Mange par er desuden opmærksomhedsløse ift. deres parforhold, hvilket kan sammenlignes med at møde ind hver morgen på et arbejde eller i en organisation uden helt at vide hvorfor. Der er ingen visioner eller drømme – intet vigtigt vi skal med hinanden.
Når vi er lullet ind i vores daglige rutiner og hverdagsliv kan vi glemme hvem vi er og hvorfor vi er her. Dagene, ugerne og årene går og den forbundethed der fyldte i forelskelsesfasen føles meget langt væk.
Når man vælger parterapi er det en måde at bringe opmærksomheden tilbage til parforholdet og blive mindet om, hvad det var for drømme man engang vakte i hinanden – ligegyldigt om man står i den værste krise nogensinde og er ved at give op, eller om der er gået leverpostejsmadder i den, og det er svært at finde nysgerrigheden og passionen frem for hinanden.
Min intention er at hjælpe jer med at finde redskaberne til at genfinde jeres kærlighed, nærhed og fællesskab, samt gennemskue de fastlåste handlestrategier og mønstre der måske har fået tag i jer. Alternativt kan parterapi også være det rum, hvor man sammen afklarer at gå fra hinanden, og i en rammesat kontekst med mig på sidelinien får drøftet og planlagt fremtiden uden hinanden. Dette arbejde er især betydningsfuldt hvis I har børn sammen.
I vil desuden blive fyldt på med viden og teorier omkring parforholdet samt inviteret til at udføre en række hjemmeopgaver mellem sessionerne hos mig.

Hvad er imago parterapi?

Den type parterapi jeg særligt er inspireret af hedder imago relations- og parterapi. Imagoterapi har en fuldbyrdet teori om parforholdet og er baseret på de bedste elementer fra andre kendte terapiformer som bl.a. udviklings- og tilknytningsteori, adfærdspsykologi, gestaltterapi, neuropsykologi, systemisk teori og kognitiv terapi.

Filosofien bag imagoterapi er, at vores valg af kærlighedspartnere ikke er tilfældig. Ubevidst tiltrækkes vi af mennesker som har karaktertræk tilfælles med den ene eller begge vores forældre – heraf navnet imago der betyder billede; forstået som et billede på vores tidlige tilknytningspersoner og vores dertil hørende tilknytningserfaringer.

Disse erfaringer med tilknytning får indflydelse på, hvordan vi indgår i nære relationer senere i livet, og på hvilke temaer der kommer til at udfolde sig i samspillet med disse relationer. Imagoet får derfor både indflydelse på de mennesker vi finder sammen med, men også på hvilke temaer vi bringer i spil sammen med dem.

Den partner vi forelsker os i har således de samme udviklingspsykologiske temaer og udfordringer som os selv – heraf genkendelsen – men har udviklet andre strategier end os til at håndtere disse udfordringer. Dette er på én gang fascinerende, men, når de første stormfulde følelser har lagt sig, også skræmmende og frastødende og vi får lyst til at bekæmpe de sider hos den anden som i første omgang var dem vi forelskede os i.
Fordi parforholdet er den scene hvor disse erfaringer især bliver aktiveret, er målet med parterapien bl.a., at hjælpe jer med at blive klogere på jeres egne personlige temaer og på hvordan disse temaer er blevet et fælles anliggende, fordi de vikler sig ind i og puster til hinanden på måder der kan besværliggøre jeres fælles fornemmelse af kontakt, tryghed, intimitet og livfuldhed.